Troels Mylenberg er vært på Nyhederne. Tidligere var han TV 2s politiske redaktør med ansvar for den politiske redaktion på Christiansborg. Han har tidligere været vært på TV 2 News og har udover værtsrollen dækket dansk politik som politisk redaktør på Weekendavisen, Ekstra Bladet, Berlingske og Fyens Stiftstidende. Før TV 2 var Troels udviklingsdirektør og chefredaktør hos Jysk Fynske Medier. Han har desuden også været leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet (2006 – 2008) og forstander på Vallekilde Højskole (2003 – 2006).
Eksempler på foredrag
Et kritisk – og kærligt – blik på mediernes rolle i dagens samfund. Hvad kan medier, og hvad kan de ikke? Medierne er magtfulde, men hvad har medierne magt over?
Journalisterne varetager den vigtige rolle at være ordstyrere i den offentlige samtale, men hvordan kvalificerer man sig til det. Hvad skal man kunne, og hvordan gør man det? Og hvad ville der egentlig ske, hvis der ikke var nogle journalister. Foredraget fokuserer på journalistikkens demokratiske funktion, den etiske dimension og lægger op til debat om mediernes rolle i samfundet.
Et røntgenbillede af den aktuelle politiske situation – med tråde tilbage i den politiske Danmarkshistorie. Hvor står partierne, hvem er på vej op, hvem er på vej ned. Og hvilke emner er det strømførende i dansk politik lige nu.
Troels Mylenberg er desuden forfatter til en række bøger om dansk politik, medier og fodbold, bl.a.:
– Det store scoop – journalistikken under pres, Gyldendal 2008
– Verdens bedste Michael Laudrup, Gyldendal 2007
– En anden sandhed – om toppolitikere i valgkamp, Lindhardt og Ringhof 2002
Desuden har Troels Mylenberg bidraget til en lang række debatbøger og antologier, ligesom han har udgivet en bog om statsminister Anders Fogh Rasmussen i efteråret 2009.
Kontakt os gerne via nedenstående formular for henvendelser om foredrag, oplæg, moderation og andet.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes